Bettina Andersen i Kunstetagerne, Hobro

Medlem af K2 Bettina Andersen deltager i udstillingen “8-fold tekstilkunst i Hobro” i Kunstetagerne. De otte deltagende kunstnere er alle præsenteret i bogen “Tekstilkunst i Danmark 2008-2018“, udgivet af Forlaget på Tredje, nov. 2019. Udstillingen er kurateret af forlagsredaktør Lisbeth Tolstrup og Anne Lie Stokbro, kunstfaglig medarbejder ved Kunstetagerne.

Udstillingen er åben fra 3. oktober frem til og med 17. november 2020.
Pga Covid-19 er der ingen fernisering, men 7. november afholdes  et særarrangement med flere af kunstnerne, kuratorerne samt Lene Schøning Bruun, skrædder og PD i materiel kultur.


Se mere i udstillingens katalog på bit.ly/8-fold
Læs mere om Kunstetagerne

 

Værker af Kissa Tindal (tv) og Bettina Andersen i udstillingen “8-fold tekstilkunst i Hobro” i Kunstetagerne. Foto: Lisbeth Tolstrup.
Værker af (fra venstre) Kit Kjærbye,  Jenny Hansen og Mette Rix i udstillingen “8-fold tekstilkunst i Hobro” i Kunstetagerne. Foto: Lisbeth Tolstrup.

Helle Rask Crawford i Radio Jazz

Mandag den 11. november kl. 24.00 kunne man høre en times interview med Helle Rask Crawford, medlem af K2, på den københavnske radiostation Radio Jazz. Helle samtaler i udsendelsen “Kunsttimen” med Mikael Jensen, der ud over at være studievært også er maler.

Udsendelsen kan også høres som podcast, der kan høres/hentes på stationens hjemmeside www.radiojazz.dk

Her er det direkte link til podcasten med Helle.

Helle er ikke det første K2-medlem, der har været i Kunsttimen – tidligere på året havde Mikael Jensen besøg af brodøsen Bettina Andersen. Interviewet med Bettina kan høres her.

Bettina på Greve Museum, juni 2019-januar 2020

“Kys det nu det satans liv”, broderi af Bettina Andersen

 

Medlem af K2 Bettina Andersen deltager i udstillingen “Edderbroderemig” på Greve Museum. Udstillingen sætter fokus på, hvordan man kan bruge broderi som en måde at udtrykke sine meninger og holdninger på, eller med andre ord – hvad der sker, når ”old school” broderi møder aktivisme.

Seks etablerede brodøser deltager – udover Bettina bl.a. Eva mm Engelhardt, Tonja Rosenblad og Ditte Beskidte.

Udstillingen er åbnet og kan ses til og med 12. januar 2020.


Læs mere på grevemuseum.dk