Jeg ønsker med min kunst at give beskueren små udpluk af hverdagen, i små glimt. At forstørre hverdags ting og sætte dem under lup. Og måske, hvem ved? få beskueren til selv at undres og se med andre øjne på det som vi omgiver os med.
Jeg er jo nok det man kalder en figurativ maler, jeg benytter mig af de gamle klassiske teknikker og metoder, om hvordan man op bygger et maleri fra bunden. Jeg arbejder altid med blyants skitser og fotografier som jeg bruger lang tid på at komponere inden motivet bliver tegnet op på lærred. Jeg arbejder både i olie og akryl.
De sidste par år er jeg blevet besat af de mere nære og hverdags agtige motiver som jeg omgiver mig med, ting som jeg ser på hver dag men uden helt at registrere. Jeg er opslugt af lys, skygger og stemninger, som i nogle af mine malerier bevæger sig i den brækkede farve skala og afdæmpet farveholdning som underbygger de stemninger jeg gerne vil have ind i mine malerier.
I mine seneste værker går jeg helt tæt på motivet, og zoomer ind. Hvis jeg skal sige det helt kort: “Jeg er interesseret i hyperrealistisk afbildning via inzoomning og opskalering, om skaber mulighed for interpretation”