“Værker & Vækster”
Kunstnergruppen K2 (Københavnske Kunstnere) udstiller igen i Kunstbygningen Filosoffen i Odense med fernisering tirsdag den 16. maj kl. 17
Det er mere end 10 år siden, at kunstnergruppen K2 Københavnske Kunstnere blev til på initiativ af Knud Larn. I maj måned er kunstnergruppen igen aktuel i Odense med udstillingen ”Værker & Vækster” arrangeret af Bettina Andersen og Knud Larn.
”Værker & Vækster” er et tema, som både er aktuelt og åbent for fortolkning. Foråret har altid præsenteret sig med masser af vækst og vækster. Taler vi udvækster, er vi et lidt andet sted henne men meget aktuelt i kunstens verden, hvor objekter af alle mulige slags i disse år materialiseres i alle tænkelige materialer og teknikker. I denne udstilling vises både malerier og fotografier samt objekter og skulpturer. Det er interessant og væsentligt at afsøge relationerne mellem begreberne vækster og værker, og i denne udstilling gøres det af forskellige kunstnere med helt forskellige vinkler.
Som sagt er udstillingens tema bredt og åbent. Det er nødvendigt i en gruppe som K2, fordi gruppens medlemmer både arbejder med forskellige genrer, forskellige teknikker og forskellige udtryk. På ”Værker & Vækster” deltager halvdelen af kunstnergruppens 20 medlemmer.
Udstillingens deltagere er: Lotte Holten, Hans Jönsson, Louise Serritzlev Thygesen, Helle Rask Crawford, Hanne Galschiøt, Jeanette Elmelund, Poul Brasch, Frans Peter Valbjørn Knudsen, Knud Larn og Bettina Andersen.
Udstillingen vises den 16.-28. maj alle dage 11-17 (dog lukket mandag) på Kunstbygningen Filosoffen, Filosoffen 33, 5000 Odense C.
www.k2kunst.dk@k2kunst