Helle Rask Crawford

Helle Rask Crawford arbejder i bronze. Hun er elev af Keld Moseholm og Ulrik Hoff. Mange udstillinger i Danmark, Sverige, Italien, Tyskland, Østrig, Australien, Storbritanien og USA. I 2017 præmieret på det skotske kunstakademi.

Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten og redaktør af Kunstavisen skriver:
“Selvom Helle Crawford i sine skulpturer ofte refererer til klassiske myter, vil det være forkert at kalde hende for en klassisk billedhugger. I hvert fald, hvis vi med ordet klassisk forbinder en nyklassicistisk kunstner som Bertel Thorvaldsen. Man kunne med større ret kalde Helle Crawford for en anti-klassisk kunstner. Hendes skulpturer er ekspressive, dynamiske, sensuelle og humoristiske. De er fulde af fart, fantasi og fabulerende fortællinger…. Tonen kan være alvorlig og eksistentiel som i ”Den låste dør” fra 2014. Situationen er konkret. En lille pige er sunket sammen i fortvivlelse over, at hun ikke kan komme ud gennem døren. ….en mere symbolsk tolkning og se situationen som et udtryk for en generel afmagt. For et barns møde med en uforståelig og fjendtlig omverden. Her kan stemningen minde om den, man finder hos de ekspressive og symbolsk arbejdende billedhuggere i tiårene omkring 1900. Kunstnere som Stephan Sinding, Rudolf Tegner, Carl J. Bonnesen, Camille Claudel, Niels Hansen Jacobsen og mesteren selv, Rodin… Med ”Enchanted Forrest” bevæger vi os ind i fablernes og eventyrets verden. De utroligt dynamiske figurer er nærmest én hvirvlende bevægelse. En verden, der som i ”En skærsommernats-drøm”, ligger helt uden for hverdagens genkendelighed. Et fantasiens og magiens rige… I hvert fald er kvinderne i Helle Crawford’s motivverden bestemt ikke sarte og uskyldige jomfruer. De er sig selv og deres sensualitet endog meget bevidst. Noget, man til fulde kan se i … den skønne ”Banana Dreams”… Sidstnævnte er med sin humor og utvetydige anerkendelse af kvinders seksuelle selvværd og behov typisk for Helle Crawford’s skulpturer. Stærke potente tyre, vidunderligt livfulde heste, kraftfulde ravne og kælne svaner kendetegner Helle Crawford som skulptør. Sammen med det ekspressive udtryk med tydelige spor af fingrenes arbejde, den ofte voldsomme dynamik i kompositionen, sensualiteten og det fabulerende indhold i skulpturerne generelt er det arbejder som disse, der viser Helle Crawford som den på én gang traditionsbevidste og helt igennem originale kunstner, hun er.”

Præmieringer  mv.
2017 Ottilie Helen McLaren Wallace price for a work of art by a female sculptor of any age, Royal Scottish Academy of Art summer Exhibition
2017 First price for sculpture in the Peace exhibition, [KUN:ST] International, Galerienhaus, Stuttgart, Tyskland
2011 En af 12 kunstnere udvalgt til at repræsentere Portrætkunst, Society for Art of Imagination, USA

Statsanerkendte censurerede udstillinger og museumsudstillinger
2019 Skulptur EXTRA, Greve Museum
2018 Skulptur på Dronninglund Kunstcenter med Dansk Billedhuggersamfund
2017 Royal Scottish Academy of Art Summer Exhibition
2017 Ljungbergmuseet, Ljungby, Sverige: Porträt Nu!
2017 Frederiksborg Slot:  Portræt Nu! Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris
2015 SAK, Svendborg, K2 gruppeudstilling
2014 Museum of the Shenandoa Valley, VA, USA, The hubcap as Art, gruppeudstilling
2014 Frederikshavn Kunstmuseum, gruppeudstilling
2011 Frederiksborg Slot: Portræt Nu! Brygger J.C. Jacobsens Portrætpris
2009 KS 09

Offentlige arbejder
RavneRytter 2.0 Skulptur til Søborg Privatskole, Søborg, Gilleleje

Repræsenteret
Galleri V58, Århus
Galleri X, Rungsted
Galleri Knud Grothe, Charlottenlund
Galleri 5000, Odense
Egeskov SkulpturPark, Egeskov Slot
Uffe Elander, A House af Books and Art, Tisvilde
Sausmarez Artparks, Guernsey, UK
Folly and Muse, London, München, UK, Tyskland
Gallerique, Chicago, USA
Kunsthandlung Goyert, Köln, Tyskland

Arbejdsområde
Bronzeskulptur. Magisk realisme. Det meste støbes: (cire perdue, shell casting) og efterbehandles og patineres på eget værksted.


crawfordhouse.dk
raskcrawford@dadlnet.dk

— —