Abstrakte fortællinger
Om Linda Lildholdts billedunivers
At se på et abstrakt maleri kan både være en udfordring og en lettelse. En udfordring, fordi man ikke har genkendelige figurative elementer at forholde sig til, en lettelse, fordi man netop derfor har frit spil til at lade sin fantasi få overtaget.
I Linda Lildholdts tilfælde sker der meget på lærredet. Så meget, at en ”fortælling” danner sig inde i ens tolkende bevidsthed, omend det langt fra er sikkert, at en anden beskuer vil se det samme.
Og alligevel. Forskere har påvist, hvordan visse farver og visse former på tværs af kulturelle forskelle signalerer positive, negative, aggressive eller harmoniske signaler. Den sorte farve står for urmørket, det oprindelige kaos, hvorfra alt liv i de fleste religioner og mytologier er udsprunget. Rødt markerer meget stærke følelser og kræfter, kærlighed, krig, lidenskab, mens purpur står for noget helligt, noget vist og ædelt.
Det samme gælder for de geometriske former. En spids vinkel, en kileform, har noget aggressivt over sig, mens en cirkel symboliserer fred og harmoni. Alt sammen noget, Wassily Kandinsky skrev om i sit banebrydende manifest ”Om det åndelige i kunsten” fra 1911.
Man finder alle disse elementer i Linda Lildholdts malerier, som hver især tilbyder en ”fortælling” om lukkethed, åbenhed, tøven, gennembrud, harmoni, aggressivitet og smerte. Nogle malerier virker mere truende end andre. Formerne er hobet sammen uden plads eller pauser, linjeforløbet er afbrudt, kommunikationen brudt sammen, og de sorte farver signalerer sorg og hæmmethed. I andre billeder er bevægelsen derimod fri, og linjer og former glider ubesværet ind og ud imellem hinanden, mens hvide partier signalerer pause, ro og harmoni. Andre malerier igen synes som mellemstadier i dette konstante spil mellem åbenhed og lukkethed, mellem aggressivitet og harmoni.
Det står frit for at tolke dette som billeder på naturens konstante vekselvirkning mellem blomstring og henvisning, som abstrakte skildringer af personlige eksistentielle problematikker, som symbolske kodninger af universelle kræfter og processer eller, mere nøgternt, som formers og farvers frie spil på et todimensionalt lærred. Og det er netop det, der for Linda Lildholdt har været den store lettelse og befrielse i hendes seneste malerier.
Vi, beskuerne, kan nøjes med at se, føle og mærke efter.
Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands Posten, redaktør af Kunstavisen
Uddannet:
Det Jyske Kunstakademi, Århus 1979-1983
Pratt Grafic Center, new York 1983
Det Kongelige danske Kunstakademi, København “Mur og rum” ved Poul Gernes 1987.
Udstillet: Flere Gallerier og Kunsthaller i Danmark samt mange steder i udlandet, deltog bl.a i 2012 og 2015 i Den Internationale Biennale i Beijing, Kina
Medlem af: Billedkunstnernes Forbund – Danish Professional Visual Artists
