Om K2

Kunstnersammenslutningen K2 Københavnske Kunstnere blev dannet i 2012. Udgangspunktet var et ønske om at samle en række billedkunstnere for at præsentere mangfoldigheden i det københavnske kunstliv.

K2’s formål er at samle og støtte op om billedkunstnere i og omkring (fortrinsvist) Storkøbenhavn og, gennem fælles udstillingsvirksomhed i Danmarek og udlandet, at støtte kreativitet og faglighed i gruppen samt skabe opmærksomhed omkring sammenslutningen såvel som om det enkelte medlem.

K2 består af 21 seriøst arbejdende samtidskunstnere. Sammen repræsenterer vi en lang række kunstneriske udtryk og stilarter. Alle er aktive på den danske kunstscene og har været repræsenteret på anerkendte censurerede udstillinger. En række af medlemmerne er også aktive i udlandet.


K2’s logo er designet af Aleksander Kosmala.