Sirener og sirenesang

Vi starter året med en flot udstilling på Kunsthus Annaborg i Hillerød.

Udstillingen handler om den farlige feminine tiltrækningskraft, længsler, drømme, det der lokker. Og så er der også sirener man ikke kan overhøre!

Invitation SIRENER 2024

Værker og vækster på Filosoffen i Odense

 

               

 

“Værker & Vækster” 

Kunstnergruppen K2 (Københavnske Kunstnere) udstiller igen  i Kunstbygningen Filosoffen i Odense med fernisering tirsdag den 16. maj kl. 17 

Det er mere end 10 år siden, at kunstnergruppen K2 Københavnske Kunstnere blev til på initiativ af Knud Larn. I maj måned er kunstnergruppen igen aktuel i Odense med udstillingen ”Værker & Vækster” arrangeret af Bettina Andersen og Knud Larn.  

”Værker & Vækster” er et tema, som både er aktuelt og åbent for fortolkning. Foråret har altid præsenteret sig med masser af vækst og vækster. Taler vi udvækster, er vi et lidt andet sted henne men meget aktuelt i kunstens verden, hvor objekter af alle mulige slags i disse år materialiseres i alle tænkelige materialer og teknikker. I denne udstilling vises både malerier og fotografier samt objekter og skulpturer. Det er interessant og væsentligt at afsøge relationerne mellem begreberne vækster og værker, og i denne udstilling gøres det af forskellige kunstnere med helt forskellige vinkler.    

Som sagt er udstillingens tema bredt og åbent. Det er nødvendigt i en gruppe som K2, fordi gruppens medlemmer både arbejder med forskellige genrer, forskellige teknikker og forskellige udtryk. På ”Værker & Vækster” deltager halvdelen af kunstnergruppens 20 medlemmer.  

Udstillingens deltagere er: Lotte Holten, Hans Jönsson, Louise Serritzlev Thygesen, Helle Rask Crawford, Hanne Galschiøt, Jeanette Elmelund, Poul Brasch, Frans Peter Valbjørn Knudsen, Knud Larn og Bettina Andersen.  

Udstillingen vises den 16.-28. maj alle dage 11-17 (dog lukket mandag) på Kunstbygningen Filosoffen, Filosoffen 33, 5000 Odense C.  

www.k2kunst.dk@k2kunst 

 

CMA 23

Copenhagen Miniature Art
Lørdag 7. januar 11-15 er der fernisering  i Galleri Nybro,  Nybrogade 30.
Flere medlemmer af K2 har værker med. Knud Larn, Anette Haslund, Ingeborg Rørbye, Jeanette Elmelund og  Bettina Andersen.
Alle værker på udstillingen er i miniatureformat 10×10 cm
Udstillingen kan ses til ultimo januar 

7 kirker og 14 kunstnere

10 kunstnere og 4 gæstekunstnere fra K2, deltager i udstillingsarrangementet “7 kirker & 14 kunstnere” på Østerbro den 29. og 30. oktober 2022.
Følg arrangementet på Instagram og Facebook under overskriften kirke- og kunstvandring.

K2 i Farum Kulturhus

                   

K2 har i år 10 års jubilæum, og vores anden jubilæumsudstilling er i Farum Kulturhus under overskriften:

KØBENHAVNERNE KOMMER

Der er fernisering lørdag d. 18. juni kl. 12.45

Udstillingen løber til d. 14. august, og der er gratis entré.

Der er som sædvanlig et varieret udtryk i vores kunstværker, der spænder vidt, og vi udstiller i den afdeling, der hedder Ganggalleriet.



9 dygtige kunstnere har fundet sammen i udstillingen KRYDSFELT – bl.a. 3 lokale kunstnere (med værksted eller bopæl på Østerbro): Anette Løschenkohl Haslund, Pia Teglgaard og Heidi Borg – 2 kunstnere, som havde værker på forårets udstilling på Kunsthal Charlottenborg (Tina Menore og Serine Yde) og 3 kunstnere, som vandt priser på VK22 (Holbæk) (Anette Løschenkohl Haslund, Signe Rømer Juul og Nina Schlemm)
Udstillingen viser stor variation indenfor maleri (fra hyper-realisme til konkret kunst), collage, video, foto, readymades og grafisk tryk. De talentfulde kunstnere viser meget personlige værker og niveauet er højt!
Kom til fernisering d. 29. aprilkl 15-18 
 
Kunst 86,
Ryesgade 86, st.th
2100 Kbh Ø
Udstillingen kan ses fra 28/4 til 25/6 torsdag-fredag kl 14-18 og lørdag kl 11-14 (samt efter aftale)

K2’s 10 års fødselsdagsudstilling i Odense

Ny stor udstilling på Filosofgangen 8.-20. februar 2022

FESTLIG FERNISERING D. 8. FEBRUAR 17-19

her vil der være lagkage og forfriskninger, samt mulighed for at møde repræsentanter fra K2

K2 har 10-års fødselsdag i 2022. Det skal naturligvis fejres!  I de flotte lokaler på Filosofgangen, hvor de fra den 8. til den 20. februar udstiller nye spændende værker. K2 er bygget på principperne om dels mangfoldighed i udtrykket og dels respekten for det gode kunstneriske håndværk. Så her vil være alt fra klassiske bronzeskulpturer, morsom grafik og abstrakt maleri, til fabulerende naive malerier, fotografisk realisme og helt underlige objekter. Vidt forskelligt altså, men alt sammen skabt af dygtige håndværkere der hver især kan lige præcis deres kram.

K2 blev skabt af Knud Larn i 2012 på et tidspunkt hvor de store gamle kunstnersammenslutninger var i krise: ”Jeg forstod ikke hvorfor SÅ dygtige kunstnere i deres bedste alder ikke for længst var headhuntet af de gamle kunstnersammenslutninger, men skulle klare sig som soloister i Danmarks etablerede gallerier. Så jeg kontaktede de bedste af dem, og dannede K2. Af praktiske årsager begrænsede vi os til københavnere, så var det lettere at mødes ofte i atelierne og snakke kunst. Netværket, det at mødes og erfaringsudveksle, er nemlig en væsentlig del af K2s rygrad, og de enkelte medlemmer skaber ofte udstillinger sammen med blot et par andre i gruppen – udover de store fællesudstillinger. Og tænk, mens vi morede os så godt, er der lige pludselig gået 10 år!”