Artmoney på Bornholm – 31/5-28/6 2019

ArtMoney af Isabeel Schmidt

 

Til og med fredag 28. juni kan man se en International Artmoney-udstilling i galleriet ArtCollection Bornholm. Det kunstnerdrevne galleri, der ligger i Aakirkeby, viser på udstillingen ArtMoney – en international kunstvaluta på 12 x 18 cm til en værdi af 200 kroner – udført af i alt 52 kunstnere fra mange lande.Der er åbent alle hverdage kl. 10-17, lørdag-søndag 10-14.

Fra K2 deltager Isabeel Schmidt med bl.a. ovenstående værk, eller skulle man sige: pengeseddel. ArtMoney kan veksles til ydelser eller varer over hele verden.

Andreas Nemo, der også er medlem af K2, har taget initiativ til og koordineret udstillingen. Før udstillingens åbning fortalte han i TV2 Bornholm om konceptet og om udstillingen – se indslaget her eller klik på billedet herunder.


Se mere om International ArtMoney-udstillingen på www.artcollectionbornholm.info